De første dybe oplevelser med meditation er nogle, man aldrig rigtigt glemmer. En oplevelse af at miste tidsfornemmelsen, en følelse af at være lettere end nogensinde før, en fornemmelse af ubekymrethed.
I aftes var det netop den oplevelse, to forløbsdeltagere havde, som lige nu deltager i et forløb hos mig.
Da den guidede meditation var slut, og vi åbnede øjnene, var der forbløffelse at spore i de to deltageres ansigter.
Hvad mon der skete?
Jeg tror, at de for første gang oplevede at være separeret fra deres tanker. Den guidede meditation gik ud på at blive betragteren af sine tanker, og jeg tror, at de for første gang opdagede, at de aldrig rigtig holder pause fra at tænke.
Altid er der tanker, der ligger som et støjsignal i bevidstheden. Tanker om fortiden, tanker om fremtiden, tanker om det, der foregår lige nu, meninger om andre, meninger om sig selv.
Når vi i meditation øver os i at observere denne evige tankestrøm, sker der noget ganske forbløffende: Tankevirksomheden stopper i korte intervaller. Vi skaber korte pauser i den evige tankestrøm.
Det er som, når airconditionanlægget i det mødelokale, du har siddet i hele dagen, stopper, og du pludselig bemærker den ægte stilhed.
I det øjeblik vi med fuld bevidsthed observerer de mange bobler af tanker, som konstant passerer i vores bevidsthed, skifter vi fra at være evigt ufrivillige passagerer i vores egen tankerutchebane. Vi udvikler evnen til selv at bestemme, om vi vil forfølge en tanke eller lade den passere.
De to klienter kunne begge beskrive visuelt, hvordan deres enorme mængde af tanker blev til små bobler eller skyer, der bare roligt passerede på deres indre himmel. Og så glemte de tid og sted.
Disse første møder med en bevidsthedstilstand, der er separeret fra ens tanker, kan være ret transformative.
Efter sådan en oplevelse udvikles en ny evne: evnen til i hele kroppen at vide, at de tanker, du konstant tænker, ikke er DIG. DU er den, der tænker tankerne. De er ikke ultimative sandheder.
Vi behøver ikke at tro på alle de tanker, vi får.
Tanken, der siger:
- “Det kan jeg ikke”,
- “Jeg burde være bedre”,
- “De kan ikke lide mig”,
- “Det er for svært” osv.
En af de største erkendelser, jeg har fået efter jeg dagligt mediterer, er, at jeg ikke er mine tanker – jeg har tanker. Det er en kæmpe forskel!
Jeg er den, der er vidne til alle de begivenheder, der foregår i mit liv.
Alle lydene, alle duftene, alle fornemmelserne, alle indtrykkene – alt sammen er blot noget, der sker, og som jeg giver mening med de tanker, jeg vælger at sætte på oplevelserne.
På den måde bliver vi i virkeligheden skaberen af vores oplevelser og dermed skaberen af vores virkelighed.
Ja, det er lidt dybt…
Men tænk over, om du går rundt i livet og spiller en rolle, som du i virkeligheden ikke ønsker at spille.
Om du har troet på hver eneste tanke, der er dukket op i dit sind, og som nu dikterer dit liv.
Du har de indre ressourcer til at ændre den rolle – når du kan adskille dig fra dine tanker og blive betragteren af dem.
Hvis du er interesseret i et mindfulnessforløb, så læs mere her.
#Meditation #Forløb #MortenBonde #IndreROiYdrekaos