Om mig
Det er min mission at vise dig, hvordan du kan lære dig selv at skifte perspektiv på udfordringer og problemer. Hvordan du kan træne dig selv i at fokusere din opmærksomhed, på det du ønsker dig i livet, frem for det du ikke ønsker dig.
VELKOMMEN på min hjemmeside!
Her vil du finde livsændrende mindfulness-forløb, guidede meditationer, blogindlæg, podcasts, YouTube film, ydelser, min bog Dømt blind – hva’ så?, trailere og inspiration til at tage dine skridt mod Mulighedsvej. Hvis du vil have hjælp på rejsen, så er du hermed hjerteligt inviteret til at kontakte mig.
På grund af en genetisk øjensygdom mister jeg langsomt mit syn, men til trods for at der måske nok venter mig en fremtid i mørke, så har jeg besluttet mig for at se lyst på den og være taknemmelig for hver dag i mit liv.
Det er mit bevidste valg!
Jeg kan vælge at gå på Håbløshedsgade eller på Mulighedsvej. Jeg har besluttet at gå på Mulighedsvej, og du er hjertelig velkommen på rejsen. Dine første skridt begynder her på hjemmesiden.
Jeg er meditationslærer, mindfulnessinstruktør, Keynote Speaker, TEDx Speaker, formidler og historiefortæller, og med en lang, solid baggrund i corporate world, hvor jeg har haft en ledende nøglefunktion i LEGO Gruppen, ved jeg hvad det kræver at kunne performe på den internationale scene.
Min ambition er altid, at fængsle, påvirke og motivere dig til at tage kontrollen tilbage og blive mester i eget liv. Det har jeg evnet at gøre, og det kan du også! Det kan vi alle!
Min baggrund
I mere end 20 år har jeg arbejdet som visuel kreativ i reklamebranchen, og udviklet og præsenteret utallige reklamekampagner for store brands i ind og udland. Det sidste årti har jeg tilbragt som senior art director i LEGO gruppen, hvor jeg har haft en ledende specialistrolle.
I dag er jeg praktisk blind, er stoppet i LEGO Gruppen og holder oplæg, foredrag og workshops for virksomheder om, hvordan blandt andet mindfulness adfærd, meditation og viden om sind og krop, kan være afsæt til at skabe den fremtid, du ønsker dig.
Jeg glæder mig til at høre fra dig og hjælpe dig, din arbejdsplads, organisation eller virksomhed til at blive mester i eget liv.
De kærligste hilsner
Morten Bonde
Retinitis pigmentosa
Retinitis Pigmentosa er en arvelige øjensygdom, der langsomt degenererer nethinden. Sygdommen som oftest forkortes til ”RP”, kan være svær for udenforstående at forstå, og dermed kan livet med sygdommen være ret ensom.
RP, der udarter sig på mange forskellige måder, har det tilfældes, at der sker en langsom nedbrydning af de lysfølsomme celler i øjets nethinde. RP rammer hvert år ca. 50 – 100 mennesker i Danmark og ofte medfører det alvorlig synsnedsættelse, som i løbet af en årrække kan udvikle sig til blindhed. RP forekommer hos anslået én ud af 3000 danskere, og på verdensplan anslås der at være over 1 million mennesker med RP. RP opdages typisk i barneårene eller i de unge år og er en af de hyppigste årsager til svagsynethed og blindhed blandt unge mennesker i alderen 20-64 år.
I Danmark er der registreret ca. 2000 personer tilfælde af RP, og sygdommen kan udvikle sig på mange forskellige måder, men som regel med et langsomt, vedvarende svind af nethinden, der starter med mørkeblindhed og en stigende grad af synsfeltindskrænkning, farvesynsproblemer, kontrastproblemer, reduceret synsstyrke og i nogle tilfælde til sidst blindhed.
Som hos mig, går synstabet for nogle meget langsomt, og der vil kun være et lille tab i løbet af ca. 10 år. Andre har perioder med hurtigt tab afløst af år uden nogen særlig forværring. Nogle kan have været klar over, at de så dårligt fra barn af, og har måske haft vanskeligheder i skolen, med at dyrke en bestemt sportsgren, eller når de færdedes i tusmørke. Andre har måske aldrig lagt mærke til, at de så dårligt, og har først fået konstateret RP i en senere alder.
Nogle vil få et stærkt indsnævret synsfelt, men beholde et næsten perfekt centralsyn som er tilfældet hos mig, mens andre vil beholde det perifere syn, men have et meget begrænset eller tåget centralsyn. Den sidste type vil have svært ved at læse, men vil kunne færdes ret godt ved hjælp af det perifere syn.
Med så mange arter af symptomer og variationer, er det ikke overraskende at udenforstående synes, at RP er et vanskeligt handicap at forstå. Det ene øjeblik kan en RP-ramt læse eller se noget på afstand, tage bestik af sine omgivelser eller reagere på et smil fra en forbipasserende, og det næste øjeblik vade ind ien række cykler på fortovet, og skabe pinlige situationer for sig selv. Det kan være svært for andre at forstå, at man det ene øjeblik tilsyneladende ser helt fint, og det næste øjeblik ofører sig som alvorligt synshandicappet.
En person i de tidlige stadier af RP, kan have et næsten perfekt syn om dagen, men om natten eller i skarpt solskin eller ved hurtigt skiftende belysning, kan den RP-ramte person opleve sig selv næsten helt blind. Lige så vanskeligt kan det være at forstå tabet af dele af synsfeltet.
Når et normalt seende menneske ser lige frem, kan de se genstande på begge sider og over og under det punkt, som der fokuseres på. Det bevirker, at de er bevidste om, og kan tage hensyn til mere end det der er lige foran dem. Denne bevidsthed hjælper med at advare, så man undgår at snuble over ting eller støde ind i mennesker eller andre forhindringer. Det betyder omvendt, at det nedsætter ens mobilitet eller evne til at færdes i sin omverden, at miste sit perifere syn.
Nethinden der ligger bagerst i øjet, og beklæder dets inderside, virker ved at opfatte det lys vi ser og sender signalerne videre til synsnerven og hjernen. Nethinden er et fint lag af synsceller, der opfanger lyset og omsætter det til elektriske signaler, som via et netværk af nerveceller sendes videre til synscentret i hjernen. Hos mennesker er der to typer af lysfølsomme synsceller (fotoreceptorer), der kaldes for stave og tappe. Stavenes opgave er at sørge for, at vi kan se i tusmørke eller i dårligt oplyste rum. Der er omkring ca. 120 mio. stav-celler i et rask øje, især koncentreret i nethindens yderste områder og disse celler opfatter kun sort/hvid, hvorfor synet i mørke altid opfattes monokromt.
Tap-cellerne, som vi har omkring 7 millioner af, bruges til at opfatte farver og giver synet den skarphed, der tillader os at læse og se ting skarpt. Der er færre tappe end stave, og de er især koncentreret i den centrale del af nethinden kaldet ”macula” eller den gule plet. Ved RP går fotoreceptorerne gradvist til grunde, og ophører med at fungere normalt. Typisk vil det først være stavene (mørkesynet), der nedbrydes og dernæst tappene hvilket også er grunden til, at man med RP først bliver natteblind. Jeg ser meget dårligt i mørke, og bevæger mig aldrig ud i mørket uden en kraftig lommelygte.
Henfaldet eller degenerationen af nethinden, som forekommer ved RP, er arveligt betinget, og skyldes derfor ændringer (mutationer) i kroppens arveanlæg (gener), der har betydning for nethindens funktion. Efter mange års forskning kender man i dag over 160 gener, hvori mutationer kan forårsage arvelige nethindesygdomme. RP kan nedarves på flere forskellige måder, f.eks. gennem de arvegange der kaldes recessiv, dominant og x-bunden.
RP kan forekomme som isoleret øjensygdom, men op mod 30% har også involvering af andre dele af kroppen, i form af såkaldte syndromer. Der findes over 30 forskellige syndromer hvor RP indgår, og det er med til at gøre gruppen endnu mere kompliceret og forskelligartet.
For at gøre det ekstra kompliceret kan mutationer i det samme gen medføre forskellige varianter af den samme nethindesygdom. For eksempel kan mutationer i det gen som er defekt hos mig, det såkaldte Usher 2A-gen, både give Usher syndrom med både tab af hørelse og syn, og RP uden tab af hørelse. Jeg oplever ikke nogen tab af hørelse, men har aldrig fået dette testet. Omvendt kan to personer med den helt samme type af nethindepåvirkning have mutationer i to helt forskellige gener.
