WORKSHOPS OG TEAM-ARRANGEMENTER

STYRKER OG POTENTIALER

En workshop hvor vi sætter fokus på at spotte vores individuelle og fælles styrker i teamet. Workshoppen er en kombination af foredrag, gruppearbejde, øvelser og individuel refleksion. Hvad sker der når vi opdager, at vi ofte fokuserer på det der ikke fungerer, frem for det der fungerer? Når vi opdager vores styrker, kan vi med bevidsthed om dem lære at fokusere på dem, og styrke det der styrker.

Når vi som team bliver bevidste om hinandens styrker, kan vi booste teamet ved at booste hinandens styrker.

Output af workshoppen er,  at I som individer og team får konkrete aktiviteter og handleplaner, som I kan implementere i jeres hverdag.

UD AF HOVEDET OG NED I KROPPEN

I denne workshop sætter vi fokus på, hvordan vi kan komme ud af hovedet og ned i kroppen. Meget af den stress vi oplever i hverdagen kommer fra vores tanker, og fordi vi ikke kan stoppe med at tænke.  I workshoppen får i konkrete værktøjer til, hvordan vi kan stilne vores overaktive tankegenerator, og dermed minimere stress og udbrændthed. Vi skal trække vejret, stifte bekendtskab med mindfulness og meditation, aktivere kroppen og øve os i at blive mere opmærksomme på det nuværende øjeblik.

Denne workshop giver håndgribelige værktøjer til håndtering af stress i en travl hverdag.

FRA AUTOPILOT TIL SKABER

I denne workshop kigger vi nærmere på vores menneskelige autopilot.  Vi lærer at opdage vores automatiske mønstre, som vi ofte gentager igen og igen, og som holder os fast i de vaner og udfordringer, vi dagligt oplever. Tit er vores udfordringer i virkeligheden et produkt af vores tanker om dem og vores perspektiv på dem.

Vi kigger nærmere på, hvordan vi slukker for autopiloten og opdager, at vi med mere nærvær i dagligdagen kan begynde at omskrive mange af vores automatiske handlinger. Når vi er mere nærværende, opdager vi nemmere, når vores autopilot træffer forhastede beslutninger, som egentlig ikke er til vores eget bedste.

I denne workshop skal vi arbejde i grupper, individuelt og med vores evne til at fokusere. Og vi skal skabe den historie, som vi gerne vil opleve i vores liv.

Scroll to Top

Få besked når der er nyt

Oplys dit navn og email og hold dig opdateret når der sker nyt på bloggen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.