Følgende gik op for mig, da jeg i dag fjernede mos mellem fliserne, og tænkte over hvad jeg havde læst i min bog tidligere på dagen.
Glæde og lykke findes ikke – derude!
Eckhart Tolle beskriver det så simpelt: “Accepter nuet som om du selv har valgt det”. Når vi kan acceptere, at alle vores problemer gennem livet er skabt i vores eget sind, gennem vores tolkninger af de situationer vi havner i – frivilligt eller ufrivilligt – kan vi begynde at se på alle situationer som neutrale. De ER bare, og det er op til os at lade dem være livets vej i stedet for BUMP på livets vej. I stedet for noget der ikke burde være der, kan BUMPs, accepteres som en del af det at leve.
Lykke og glæde kan ikke være et mål i fremtiden, (det var det mål jeg satte for mig selv for to år siden), for så vil det forblive i fremtiden. Vi vil aldrig nå det, for glæde og lykke kan kun findes i NU’et, og når NU’et kan accepteres som det er, kan vi påvirke det næste NU, i den beslutning vi træffer NU. På den måde bliver det nu så lysende klart for mig, at NU er det eneste der eksisterer, og hvor er det da en lettelse.
Mit ønske for dig som læser af min kommende bog er, at du måske vil finde samme frihed og lettelse
Kærligst,
