BOGOPDATERING #1

24. maj 2019
Tak fordi du har skrevet dig på listen og er interesseret i min kommende bog. Min taknemmelighed for din interesse, er større end du kan forestille dig så – TUSINDE TAK.

Jeg vil holde dig opdateret på processen, og håber, at det kan skabe lidt spænding og få dig til at føle dig involveret i processen.

I dag har jeg modtager manuskriptet retur fra redaktøren, der de sidste par uger har arbejdet på at gøre det knivskarpt til dig, der skal læse det. Det har været en nervepirrende ventetid, for hvad skal man forvente at høre af kritik fra en professionel ordekspert, der har gennemlæst og bearbejdet mit autodikakte debutant-manuskript med sit kritiske ordøje?

Før jeg afslører responsen, vil jeg dele dette med dig: Jeg har en ny måde at gå til udfordringer på nu, efter den proces jeg har været igennem de sidste par år, hvor mit mål ganske simpelt har været, at være glad og lære at se muligheder frem for begrænsninger.

Processen har lært mig at se livet som en gave, og verden som en legeplads, hvor alle muligheder er inden for rækkevidde, når du kan lære at styre din frygtsomme og forsigtige side. Den side der siger, “du kan ikke skrive en bog Morten!”. Men JEG HAR skrevet en bog, og her er redaktørens første reaktion:

“Først og fremmest vil jeg sige: Hold kæft, hvor er det en god bog! Det kan bestemt ikke ses, at det er den første bog, du skriver 😊

Det er en helt fantastisk rejse gennem livet, som du beskriver, og det er fantastisk inspirerende at se, hvordan du er kommet ud på den anden side som et stærkere menneske. Du kommer også med nogle rigtig gode og konkrete råd til at vende op og ned på livet og begynde at se tingene i et positivt lys frem for et negativt. Så jeg synes bestemt, at din bog står et godt stykke over resten af genren!”

Redaktøren

Jeg glæder mig til at præsentere bogen for dig.
Scroll til toppen

Få besked når der er nyt

Oplys dit navn og email og hold dig opdateret når der sker nyt på bloggen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.