Hej på en dejlig sommerfredag
Det er underligt at tænke på, at jeg snart skal udgive en bog, men også fedt. Når jeg tænker over, hvordan den er blevet til, kan jeg ikke lade være med at reflektere over, hvordan vi skaber ting. Jeg opdagede, at skrive en bog er en tillidserklæring til det uvisse. Bogen er stille og roligt blevet formet på samme måde, som en smuk keramikvase tager form.
Først er indfald og ideer skrevet ned. Ideer, som ofte er kommet på mine gåture mellem Kolding og Almind, og når jeg efterfølgende læste, hvad der tilsyneladende var kommet fra en helt anden del af mig, en den del der tænker tanker, har jeg været nødt til, at analysere og tænke over det jeg skrev ned i den anden sindstilstand. Jeg skriver mere om dette i bogen.
Efterfølgende har processen været, at skulpturere de rå sætninger til smukke og meningsfulde sætninger. Det har været som at se en sommerfugl komme til live.
Som du kan se i starten af denne bog-teaser, er meget af inspirationen også kommet fra mennesker, der i verdenshistorien har gjort en forskel med deres litteratur eller handlinger – som Viktor Frankl, der i sin bog “A man’s search for meaning,” skrev: “Hvis vi ikke kan ændre en situation, udfordres vi til at ændre os selv”.
Da jeg ikke kan ændre min situation; at jeg langsomt bliver blind, udfordrede jeg mig selv. Jeg udfordrede mig selv til at ændre mit syn på det at miste mit syn. Det lykkedes, og du kan læse om hele processen i min bog, “Dømt blind – Hva’ så? – en rejse fra Håbløshedsgade til Mulighedsvej.
Måske den også kan inspirere og udfordre DIG til at ændre din måde at se DIN situation på.
Ha’ en dejlig weekend.