Glædelig jul og godt nytår

22. december 2023
Så er 2023 ved at nå til vejs ende, og jeg vil gerne dele ønsket om en dejlig jul til alle mine venner, støttere, samarbejdspartnere, kunder og fremtidige relationer. ❤️🎄
 
2023 har været mit første hele år som fuldstændig selvstændig, og når jeg tænker tilbage på året, der er gået, dukker der mange forskellige følelser og tanker op.
 
Det har været mere vemodigt at sige farvel til LEGO, end jeg nok har villet indrømme. Mine år i LEGO har været ganske fantastiske, og jeg tænker tilbage på tiden der med stor glæde. Noget af det, jeg mest savner, er omgangen med de mennesker, der gennem 13 år blev min LEGO-familie.
 
Der er et ordsprog, der siger “ude af øje, ude af sind”, og jeg må her fra mit lille kontor reflektere over, hvor hurtigt det egentlig gik at være ude af sind. Reflektionen går på, at jeg af natur er enormt introvert, og at den tilstand ofte leder til isolation, så i 2024 vil jeg arbejde mere ihærdigt på at pleje gamle relationer. 👏🤗
 
⭐️ Hvis jeg skal liste et par højdepunkter op for 2023, så vil jeg nævne april, hvor jeg blev certificeret mindfulnesskonsulent og -lærer. Egentlig var det blot en formalisering af den lange periode af personlig research, som jeg har lavet på emnet fra 2016 til 2023, så med certificeringen har jeg fået endnu flere værktøjer til at lære fra mig. Det er godt, og det kommer jeg til at bruge meget mere i 2024, og det leder frem til det næste højdepunkt.
 
⭐️ Jeg har netop afsluttet forhandlingerne med amerikanske Ora, Inc., hvor jeg i 2024 indtræder som konsulent og inspirator. Ora, Inc. er verdens førende, full-service øjenforskningsorganisation, og dette samarbejde vil give mig en unik platform til at dele mine professionelle indsigter, men også min personlige rejse med synstab.
 
Jeg ser det som en chance for at vise, at livsudfordringer, der synes uoverskuelige, ikke behøver at hæmme ens drømme eller formindske den indflydelse, man kan have på sine omgivelser. At forhindringer kan omdannes til muligheder for at gøre en meningsfuld forskel.
 
🙏❤️ Jeg håber, du får en dejlig jul med din familie og dem, du elsker.
 
🎉 Og jeg håber, du vil kaste dig ud i 2024 med en følelse af, at du er værdifuld, og at du gør en forskel for mange.
 
Selvom du måske tænker, “hmm, hvad skulle det være”, så er vi alle betydningsfulde for nogen, og med den følelse kan vi nemmere være betydningsfulde for andre.
 
Det er den følelse, jeg ønsker, du tager med ind i juletiden og tiden derefter. 🤗
 
Fra hjertet – GLÆDELIG JUL
⭐️🎄
 
#julehilsen #MortenBonde #2023 ##2024
Scroll to Top

Få besked når der er nyt

Oplys dit navn og email og hold dig opdateret når der sker nyt på bloggen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.