Har du modet til at være dig? Tillader du at give plads til din kreativitet, eller gemmer du den væk, fordi den fremkalder frygt? Mange kender mig nok for at være ham den blinde senior art director, og kender måske til den rejse, jeg har været på de sidste par år. Jeg besluttede mig for at elske livet og udnytte dets muligheder, selvom jeg langsomt bliver blind. Det lykkedes blandt andet, ved at lære at bringe mindfulness ind i min hverdag, men i høj grad også ved at blive mere modig. Mod er en forudsætning for personlig udvikling. Evnen til at trodse den indre stemme der siger: “det kan du ikke”. Evnen til at byde det ukendte velkommen.
En af måderne hvorpå jeg udviklede mit mod på, var ved at blive foredragsholder, ved at skrive en bog OG ved at turde give luft til en af mine hemmelige passioner – nemlig at synge! Jeg synger og fløjter altid!
Da jeg trænede mit sind til at blive mere modig, besluttede jeg mig for at gøre mere ved det end blot at tænke på det. Jeg begyndte at GØRE i stedet for bare at TÆNKE. Jeg begyndte at indspille cover numre af musik, jeg har elsket hele mit liv. Men jeg gjorde mere end det – jeg begyndte at dele det med verden. Ha ha jeg elsker musik, og her er det!
Har du modet til at være dig? Udlever du dit potentiale? Gør det NU! Du vil ikke fortryde det.
Dø ikke med din musik stadig i dig!