VIGTIGT: SE DETTE INDEN DU MISLYKKES MED ENDNU ET NYTÅRSFORTSÆT!

Glædelig jul og godt nytår. Så er vi der igen. Et nyt år banker på døren, og nye store personlige projekter venter på at blive søsat. Du siger til dig selv: “I ÅR SKAL DET LYKKES MIG AT TABE DE FORBANDEDE 10 KILO!” Du kender det godt. Det er de gode intentioners højtid, men inden du kaster dig ud i endnu et mislykket forsøg på at ændre dine fastgroede vaner, så læs denne lille historie, som omhandler et af de emner, jeg udforsker i min bog “Dømt blind – Hva’ så? Jeg har brugt de sidste to år på at finde ud af, hvordan jeg ændrer mine begrænsende overbevisninger, og den viden vil jeg gerne dele med dig. Første vigtige opdagelse er, at underbevidstheden styrer dit liv!

Forestil dig, at det er 1. januar. Du er netop vågnet op med en dundrende hovedpine efter at have opnået en imponerende spritpromille og hoppet mere eller mindre elegant rundt på bordene med en sjov hat på til den lyse morgen.

Du har nu fået placeret dit udpinte legeme på sofaen, og med ondt i kroppen kommer du til at kigge ned ad dig selv. Du kigger ned over en bleg hvalros med sorte sokker, og faktisk er det lidt svært at få øje på sokkerne, for vommen stikker for højt op og blokerer udsynet. Du tænker ”nu skal det være slut. I år skal det være året, hvor jeg kommer i form. Jeg vil have en six pack, og aldrig mere drikke bajere, spise pizzaer og ødsle mit liv væk. NU SKAL DET VÆRE!”.

Du har fået en ide og vision. Du kan mærke hvordan tanken om at ændre livsbane fylder dig med positiv energi og optimisme. Du vil ændre dit liv, og det kan kun gå for langsomt! YES I CAN!

Du beslutter dig for, at du vil træne tre gange om ugen fra i morgen, og du føler dig stærk, optimistisk og fyldt med energi.

Senere på dagen, efter du har fået tømt huset for tomme sprutflasker og fjernet alt konfettien, tænker du stadig på den forestående livsstilsændring, og du er stadig positiv overfor ideen, men den er også røget lidt i baggrunden, efter du har været i bad og ser lidt kønnere ud igen. Konen ryster kærligt på hovedet ad din “nye” vision, og tænker selvfølgelig, at dette er syvende år i træk, at du får en åbenbaring den 1. januar. Hun smiler overbærende og tænker. ”Lad os se om et par uger”.

Dagen efter, da du vågner og skal på job, er hverdagen igen kommet tilbage. Du står op på den samme side af sengen, stikker dine fødder ned i dine yndlingshjemmesko, og trasker langsomt ud på badeværelset. Du sætter dig på toilettet og kigger samtidig på din telefon. Du tjekker først din Facebook profil, så kigger du på vejr-app´en og så lige sportsnyhederne. Du gør dig færdig, og lægger telefonen på samme sted, som du plejer. Du går i bad, og mens du bader, tænker du på de møder du har i dag, og hvordan den uge du skal igennem kunne udvikle sig til at blive en af de travleste uger du kan mindes. Du kommer i tanke om, at du skal præsentere et projekt for ledelsen, og du er endnu ikke færdig med præsentationen. Øv dette bliver en hård uge! Du tørrer dig med dit yndlingshåndklæde, og tager din yndlingstrøje og de gode gamle jeans på, som du i øvrigt har fire par af i skabet. De fungerer så hvorfor lave om på det?

Du trasker ud i køkkenet, tænder for kaffemaskinen og NEWS, og du hører med det ene øre, hvordan Trump igen har skrevet pinligheder på Twitter, og hvordan katastroferne i øvrigt vælter ned over verden. Du får drukket din kaffe og spist din morgenmad, og inden du når at opdage det, sidder du bag rattet i din Skoda Octavia på vej til jobbet. (Ups – var det ikke mig, der også havde en Skoda Octavia)? Du tænker igen på dagen der venter, og kan allerede mærke nervøsiteten nærme sig, for den præsentation du skal give, og som du ikke er færdig med. Du ankommer til jobbet, møder de samme kolleger, der trykker på de samme følelsesmæssige knapper, og du gennemfører dagen, får færdiggjort præsentationen og præsenteret for ledelsen, som i øvrigt går fint, som det jo altid ender med at gøre. Du kører mod hjemmet, og mens du sidder fordybet i tanker, kommer du til at tænke på den måde chefen henkastet havde sagt, ”ja den præsentation var jo helt som den plejer at være”. Hvad mente hun dog med det? Var den ikke god nok? Var den kedelig og forudsigelig? Er JEG kedelig og forudsigelig?”

Inden du når at opdage det, er du kommet hjem til villakvarteret. Du træder indenfor og giver konen et kys på kinden, mens du begynder fortællingen om, hvordan chefen havde sagt til dig, at din præsentation var forudsigelig og kedelig. Du er ked af den måde chefen dømte din præsentation på, og humøret er nu helt i bund. Du smider din taske på samme sted hvor den altid står, og begynder at hjælpe med at lave aftensmaden. Mens I laver aftensmaden, tænker du lidt over, hvordan du skal håndtere, at chefen ikke længere kan lide dig, og inden du ser sig om, har du lavet en lasagne. Du putter den i ovnen og sætter ovnen til 30 minutter. Mens lasagnen bager, kigger du på Facebook på din telefon og ser, at naboen skal på endnu en tur til Bali. ”Hvordan fanden gør de det?”, spørger du surt konen, som konkluderer, at de nok er belånt til op over skorstenen. I spiser aftensmaden, mens I ser NEWS, og alle sidder hvor de plejer at sidde. Du drikker af dit yndlingsglas, det med rillerne på siden, og på den samme måde som altid, hjælpes alle ad med at tage af bordet og fylde i opvaskemaskinen.

I får ryddet op og snart er I endelig klar til at indtage sofaen. I sætter jer på stampladserne, og der bliver tændt for flimmerkassen, mens Facebook lige bliver tjekket. I ser Jeres yndlingsserie og klokken 21.46 spørger konen, ”Hør – skulle du ikke begynde at træne i dag?” Du springer op ad stolen og udbryder ”GUUD det havde jeg glemt”. Nu bliver du irriteret på dig selv, for du har virkelig skidt i nælderne ved allerede at have glemt dit nytårsforsæt på førstedagen, men hvordan skulle du også kunne nå det, med den dag du har haft, og med det liv du har? Du har jo dårligt tid til træning, og nu hvor chefen overvejer at fyre dig, for din inkompetence, er du jo nødt til at udtænke en løsning på dette problem, for hvordan kan I få råd til at betale huslejen uden job?

Men på samme tid kan du ikke skuffe dig selv, og opgive dit nytårsfortsæt allerede første dag! ”Kæft jeg er en taber!”. Du lover dig selv, at du i morgen vil tænke mere over dit nytårsforsæt og ikke glemme det. I morgen vil du lade det fylde mere i tankerne. I morgen bliver anderledes, men først skal du have udtænkt en plan for, hvordan du kan beholder dit job!

Hvordan kan det være, at det gik så hurtigt for “dig” at miste fokus på din nye drøm: ”At ændre livsstil og komme i form”?

Det er underbevidstheden, der er på spil! Underbevidstheden er ”impulser, strukturer og forestillinger, der uden for bevidsthedens og viljens kontrol er i stand til at influere på bevidsthedslivet”.

Videnskaben har fundet ud af, at vi bruger 95-99% af vores vågne liv på at tænke tanker, ”at løse tænkte problemer”, at gruble over fortiden og bekymre os om fremtiden, hvilket betyder at 95-99% af tiden fungerer vi gennem vores underbevidste programmer. For når vi tænker, er vi ikke i stand til at kontrollere vores krop med det bevidste sind, som er det sind der får ideer, visioner og som planlægger. Psykologer og psykiatere har ydermere fundet ud af, at de tanker vi tænker 95-99% af tiden primært er negative. 70% af vores ubevidste tankevirksomhed er negativ og bebrejdende.

Mens vi er fordybet i tankestrømmen, kører kroppen gamle programmer, som hovedagligt er skrevet til vores biologiske harddisk da vi var børn. 95-99% af tiden kører kroppen på autopilot. Det vil sige, at vi reagerer impulsivt på situationer vi møder i hverdagen, med programmer vi har downloadet primært da vi var børn. Programmer som ikke engang er vores egne, men vores forældres, deres forældres, deres forældres og så videre. Programmer fra vores lærere, familie, Cartoon Network, , Donald Trump, venner og hele den øvrige omverdens overbevisninger.

Dine gamle programmer huskes af kroppen hele livet, og bliver vakt til live, når de bliver aktiveret af en følelse, lugt eller anden kropslig impuls. Men vi behøver ikke at leve med programmerne resten af livet, for nu kommer bonustippet: Med bevidsthed i NU’et, kan vi bringe vores bevidstheds evner i spil, og omskrive de gamle programmer vi har lagret på harddisken. Det kræver bevidsthed, repetition, repetition og repetition.

Vi tænker ikke over at disse programmer bliver afspillet, for vi opdager det sjældent. Vi har altid fokus på hvad der sker uden for os, vores planer, ambitioner, fremtiden eller fortiden, men fokusset flakker rundt, og er konstant forstyrret af vores ukontrollerede tankestrøm. Derfor kikser nytårsforsætterne år efter år!

Mine dominerende, underbevidste programmer var begrænsende og stemmen i baghovedet sagde hele tiden, ”Jeg er ikke god nok”, ”jeg kan ikke”, ”jeg bliver blind, så jeg skal bare blive ved det trygge og sikre”, ”ingen kan bruge mig”. Det var en stemme der var på nakken af mig, hver gang jeg lavede en fejl, når jeg fik en ide om at tage initiativ til nye udfordringer, eller hver gang nye muligheder bød sig.

I min kommende bog ”Dømt blind – Hva’ så?, deler jeg med dig, hvordan jeg omprogrammerede min autopilot fra at have fokus på det jeg ikke ønsker, til at have fokus på det jeg faktisk ønsker. Jeg lærte mig selv at tænke tanker, som arbejder MED mig og ikke MOD mig. Jeg lærte mig selv at se med nye øjne på en liv og min omverden, og jeg lærte: At kunne se muligheder i stedet for begrænsninger på trods af en sygdom der langsomt gør mig blind.

Hvis du vil have inspiration til, hvordan du kan blive en bedre version af dig selv, og lære at se muligheder i stedet for begrænsninger, så duk op til et af mine foredrag, eller læs min bog når den kommer på gaden.

Godt nytår