Vores virkelighed

Sikke en sommer! Faktisk en af de skønneste jeg kan huske. Vejret har været formidabelt og sommerferien har budt på ro og tid til eftertanke. Specielt da Mette brækkede sin stakkels ankel, og vi alle måtte blive på terrassen. Men noget der kunne have blevet en rigtig træls ferie, da vi måtte sige farvel til sommerhus ved Vesterhavet og ferie på Kreta, endte med at blive skøn familietid i haven. Vi alle besluttede bare, at det skulle blive den dejligste ferie vi kunne skabe sammen. Med de vilkår der nu var. Se dette var en bekræftelse på en vigtig indsigt, jeg har fået det sidste år. Vi skaber selv vores virkelighed!

Vores virkelighed er præcis på den måde som vi skaber den. Vi gør den til hvad den er. Alt starter med tanker: en ide, en overbevisning. Det eneste der skal til for at skabe en virkelighed, er en ide. Der er intet i denne verden, der ikke først har eksisteret som ren tanke. Tanken er skabelsens første niveau. Dernæst kommer ordet. Når vi udtaler ord, er det et udtryk for en tanke. Herefter kommer handling. Handlinger er, når vi beslutter os og GØR i stedet for kun at TÆNKE. Handlinger er udtrykte tanker. Vi skaber vore liv i tankerne og så udlever vi dem med vores handlinger.

Måden jeg nu lever mit liv på er, at være bevidst om at lade alting få plads, og når det uventede og det jeg før ville kategorisere som ”skidt” og ubehageligt kommer, hvilket jo er negative tanker om situationer vi ikke ønsker, så accepterer jeg dem fuldt ud med det samme. Jeg kæmper ikke mod dem. Jeg anerkender dem, men beslutter mig for at lade dem passere som skyer på himlen. Det er et valg og en beslutning vi kan træffe, når vi er bevidste og forlader tankeverdenen for at tage hvil i væren.

Vores ferie blev skøn og samlede vores lille familie, fordi vi besluttede, at det var det vi ville have ud af den situation vi pludselig befandt os i. Det er sådan jeg også har valgt at håndtere mit svigtende syn. Det er et vilkår jeg ikke selv kan kontrollere. Jeg accepterer det, og elsker det som det er. Det er mit liv, og jeg får det bedste ud af det, som det er. Hvor er det en befriende måde at være på. Jeg er taknemmelig for det jeg har og elsker, nyder, giver og lever. Tænk at jeg skulle miste synet for endelig at kunne se.