At blive observatøren
8. marts 2019
Så går turen snart til London. To dages jobbing med LEGO.
Nu vil jeg lige smide alle kortene på bordet. I årevis har det været et mareridt for mig, når jeg skulle flyve ud i den store verden. Med et lille kig-hul på kun fire grader, og en stædig holdning til livet om, at ingen måtte kende til mit handicap og mine udfordringer, var det en udmattende oplevelse at rejse.
At finde den rigtige terminal – ja – bare at finde monitoren med flyoplysningerne, er en kæmpe udfordring for mit syn!
Så da jeg i sidste uge blev bedt om at flyve til London med en kollega, fik jeg først helt ondt i maven! Men…. de sidste to år har jeg været på en mission. Jeg har arbejdet 24/7 med at omprogrammere min underbevidstheds automatiske reaktioner på udfordringer, som jeg har oplevet gennem mine 16 år som skabs-bli
Da alle de gamle automatiske programmer forleden gik i gang, ved beskeden om at skulle rejse, brugte jeg en teknik, som jeg har trænet i to år nu; at være betragteren af de automatiske programmer – at observere dem fra afstand, når kroppens automatiske “kæmp-flygt-frys” system aktiveres af tanker baseret på en oplevet fortid. Mange timers meditation har lært mig, at det er muligt!
Når vi bliver i stand til at indse, at de fleste udfordringer vi møder i livet, er frygtscenarier skabt i tankerne, så opstår evnen til at betragte dem på afstand. Når frygtscenarierne betragtes på afstand, afsløres de for hvad de er – illusioner! Illusioner skabt af sindet og i tankerne.
Når jeg tager til lufthavnen på søndag, har jeg besluttet mig for, at alle de frustrationer, forskrækkelser og ubehagligheder der er forbundet med at rejse med fire graders syn, blot er en kærlig læremester. En læremester der kun ønsker at lære mig, at livet handler om at være i bevægelse og at udvikle sig. At tage chancer og sige JA til muligheder, når de byder sig.
Intet forbliver som det er. Det synes at være en universal lov. Når jeg de næste dage skal bestige trapper, navigere mellem mennesker, undgå at ramme forhindringer og bruge 100% fokus, vil jeg nyde hvert sekund af det, for jeg har opdaget, at hvis man kan gøre sig bedste venner med det til-alle-tider-kommende NU, der viser sig for en, uden at ønske at det måtte være anderledes, så bliver livet en forunderlig legeplads.
Hvis du kan lægge alle forventninger til side, alle krav til dig selv, alle bekymringer om hvad der måtte komme, og blot håndterer hvad der kommer når det kommer, så bliver livet en legeplads. London – see you soon 😘
