DYT-BYT-TANKER gennem krisen

20. januar 2021

Jeg har længe ville skrive dette blogoplæg, men noget har holdt mig tilbage. Min egen indre stemme, der hvisker, “Du kan ikke skrive om, hvordan man håndterer forandring og usikkerhed, når du ikke selv håndterer den særligt godt i denne tid”.

“Stemmen”, som også kan kaldes ufrivillige tanker, har ret i én ting: for tiden er jeg særdeles udfordret af isolationen, som Coronasituationen har kastet os ud i. Jeg oplever daglig tristhed og tungsind af al alenetiden. Måske du selv kan genkende disse følelser?

Men at jeg ikke kan skrive om dette, selvom jeg er udfordret, er en løgn, som mit sind prøver at presse mig til at tro på. Jeg kan netop skrive om dette, da jeg hver dag lever med det usikre og det foranderlige. Jeg mister langsomt mit syn, og mit liv er en konstant tilvænning til det foranderlige.

MODSTAND

Ofte når vi møder forandring og usikkerhed, gør vi det til en fjende. Vi problematiserer det. ”Det burde ikke ske! Hvorfor sker det nu? Jeg kan ikke holde det ud! Jeg ville ønske, at det hele ville være som før!”

Det meste af vores ubehag for det ukendte stammer fra den modstand, som vi skaber til det i tankerne. Vi skaber en modstand mod det som ER – lige nu. Og når vi kæmper mod, hvad der ER lige nu, så lider vi. Jo mere vi forsøger at flygte fra vores uønskede og ubehagelige oplevelser i vores liv, jo stærkere bliver disse oplevelsers greb om os, for det vi forsøger at bekæmpe, forstærker vi.

Når vi endelig overgiver os til den virkelighed, som viser sig i dette øjeblik, i stedet for at kæmpe mod den, så er der pludselig energi til at acceptere situationen og dernæst bevidst beslutte, hvordan vi bedst kan håndtere den. Lige nu og her.

At modstå noget kræver energi, og det tab af energi er stress. Modstand er det tab af energi, der opstår, når vi forsøger, med vores tanker og følelser, at ændre en person, begivenhed eller omstændighed. Mængden af ​​stress i vores liv bestemmes af, hvor meget energi vi bruger på at modstå livet. Jo mere vi modstår vores omstændigheder, jo mere stress bringer vi ind i vores liv.

For at gøre det helt simpelt: Hvis vi bekæmper det vi oplever, bliver vores liv fyldt med stress.

Du kan ikke acceptere isolationen – STRESS.
Du kan ikke acceptere, at du ikke må møde venner – STRESS.
Du kan ikke acceptere, at du i en periode ikke har din personlige frihed – STRESS
Du kan ikke acceptere din jobsituation – STRESS.
Du kan ikke acceptere, at du ikke kan acceptere – STRESS.

Når intet vi oplever kan accepteres, præcis som det er, bliver hele livet en kamp. Stress er et tegn på, at vi forsøger at modstå det, som er. Når vi bekæmper det vi oplever, bekæmper vi det nuværende øjeblik. Når vi bekæmper det nuværende øjeblik, bekæmper vi livet. Når vi bekæmper livet, skaber vi stress.

For at stoppe modstanden mod livet, skal vi i stedet prøve at acceptere modstanden og acceptere livet som det er. Acceptere Nu’et som om vi selv har valgt det.

Okay – det lyder som en ret umulig mental opgave eller hvad? Det tænker jeg, at du lige nu tænker, men prøv at lade mig forklare hvordan dette kan gøres.

Når du opdager og accepterer, at du lige nu er i en situation, som bringer ubehag, så skaber du et tomrum mellem den ubehagelige situation og din evne til at træffe en bevidst beslutning, som kan ændre dit næste NU. Du frigør dig fra STRESSEN ved at acceptere, at tingene er som de er, men at du kan træffe en bevidst beslutning om, hvordan du nu vil komme videre fra dette NU. Du behøver ikke at kunne lide den situation som du er i, men du behøver heller ikke at fordømme den. Du behøver ikke at gøre den til din modstander. Den ER bare, og du observerer den blot uden at dømme den.

Lige nu ER situationen, at vi alle må isolere os og ændre på vores vaner og rutiner. Det føles forkert og vi bliver vrede, frustrerede og vi føler os ramte af de ufrivillige forandringer.

I min bog Dømt blind – Hva’ så? deler jeg en lille mental leg, som kan hjælpe dig med at blive bevidst om disse ubevidste mentale processer, som i sidste ende kan føre til stress, tristhed og ubehag.

Den mentale leg hedder DYT-BYT-TANKE legen.

Den er således: Hver gang du bliver opmærksom på, at du i tankerne beklager dig over den situation du står i, så siger du højt (eller tænker højt), DYT-BYT-TANKE! Dernæst giver du dig et kæmpe mentalt kram for at have opdaget, at du brokker dig over (bekæmper) en situation, som du enten kan gøre noget ved, eller ikke kan gøre noget ved. Der er ingen grund til den indre kamp.

Så tæller du til fem, og beslutter dig for at se hele situationen fra et andet perspektiv. Fx

  1. ”Jeg hader, at Coronavirus er skyld i, at jeg ikke kan leve som jeg vil”.
  2. DYT-BYT-TANKE (OBSERVER og træk hele din opmærksomhed tilbage til kroppen, og mærk, at den er i live og vibrerer af liv).
  3. Nu opdager du så at kampen mod Coronavirus i dine tanker, giver dig mere lidelse end befrielse. Coronavirus er en realitet lige nu, og du kan lige så godt acceptere den – lige nu. Det der sker – lige nu – sker uanset om du bliver vred eller ej. Du finder nu ro i accepten af, hvad der ER lige nu. (ACCEPT). Du gør den ikke til din fjende. Du smiler til den, som du ville gøre, hvis en ny spændende, uanmeldt gæst bankede på din dør.
  4. Nu har du skabt tomrummet mellem din automatiske reaktion, som kunne være vrede, og den måde du NU kan beslutte dig for at reagere på situationen.
  5. 1-2-3-4-5
  6. ”Coronavirus har givet mig meget mere tid med min familie, og jeg har opdaget, at der er så meget i mit liv, som jeg har taget for givet, da jeg havde dem. Tid med venner, tid i træningscentret, hygge på cafe’er, tid med kolleger osv”. (SKIFT TANKE).

Nu kommer så TAKNEMMELIGHEDEN.

Hele denne proces har ændret en følelse af vrede over en ufrivillig situation til at blive en hjertevarm taknemmelighedsfølelse over, at Coronavirus har været en øjenåbner for det, som jeg før glemte at værdsætte i livet. (TAKNEMMELIGHED).

Ved at opdage og acceptere hvad der er, kan vi omdanne det til værdi og visdom i livet. Dette er hvad jeg kalder Mindfulness In Action!

Jeg øver mig i dette hele tiden. Jeg ved jeg langsomt bliver blind, og at jeg ikke kan ændre det. Men jeg kan acceptere det! Hvis jeg bekæmper det, bliver det til endnu mere tristhed og endnu mere tab af livsglæde.

Jeg bruger alle oplevelser, som jeg først finder forfærdelige, trælse og irriterende som springbræt og muligheder til at opdage, hvordan disse oplevelser kan blive til dyrbar læring. På den måde kan vi forvandle det ufrivillige, foranderlige og det usikre til begivenheder af være taknemmelige for.

Dette er hemmeligheden bag at lære sig selv at SE MULIGHEDER I BEGRÆNSNINGER.

Hvis du vil vide mere om, hvordan jeg ændrede mit syn på at miste mit syn, fra at være forfærdelig, til at være en livsledsager, som jeg lærer af, så læs min historie i bogen Dømt blind – Hva’ så?

Scroll til toppen

Få besked når der er nyt

Oplys dit navn og email og hold dig opdateret når der sker nyt på bloggen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.