Samtaler til forståelse af den menneskelige oplevelse

Da jeg i 2016 havde en oplevelse, der for altid ændrede mit syn på mig selv og verden omkring mig, søgte jeg efter litteratur og inspiration til at forstå, hvad jeg havde oplevet i et glimt på et kommunalt kontor en kold decemberdag.

Jeg taler om den oplevelse i min bog Dømt blind – hva’ så? Jeg blev interesseret i at forstå, hvilke mekanismer der skaber den menneskelige oplevelse, og jeg blev interesseret i at forstå, hvorfor jeg oplever verden, som jeg gør.

Dengang var min verden defineret af, at jeg har en øjensygdom, der langsomt gør mig blind, og mine tanker bestod i at forsøge at bekæmpe det, der var min virkelighed og dermed skabte jeg indre konflikt med min virkelighed.

Som jeg deler i bogen, begyndte jeg at lede efter svar på mange af mine spørgsmål om livet – fra fortidens store tænkere. Jeg søgte svar i de gamle filosofier og religioner, (uden dog at blive religiøs skal jeg tilføje!) og blandt mange kilder kom mit nye verdenssyn fra to vidt forskellige herrer.

Den ene en meget berømt kvante-fysiker, der i en periode arbejdede sammen med selveste Albert Einstein og Robert Oppenheimer. Han hed David Bohm, og han indså på et tidspunkt i sin videnskabelige karriere, at han ikke kunne finde svar på universets gåder ved udelukkende at være bundet af den videnskabelige proces, og han søgte derfor svar i filosofien og det esoteriske.

Som skæbnen ville have det, opdagede han den indiske filosof Jiddu Krishnamurti, som var en af de vigtigste åndelige ledere i det 20. århundrede. I 80’erne havde de to herrer en række meget dybe og interessante samtaler, som heldigvis blev optaget, og jeg har lyttet nøje til dem alle. De er stadig yderst relevante i dag, da de udforskede grundlæggende spørgsmål om den menneskelige oplevelse og tanke.

På trods af at de kom fra forskellige baggrunde, var de to herrer i stand til at indgå i en dyb dialog om emner som bevidsthed, frihed og samfundets indflydelse på vores tænkning.

Essensen af deres samtaler var at opmuntre mennesker til at blive mere bevidste om deres egne tanker og tankemønstre og til at forstå, at vi selv er ansvarlige for vores egne liv og oplevelser. En sandhed som kan være svær at sluge, for det er meget nemmere at skyde skylden for alle sine kvaler på noget “derude”. Ikke noget inde i en selv.

De drøftede ofte, at forandring kan ske, når vi bliver bevidste om vores egne tanker og dermed sætter spørgsmålstegn ved dem, i stedet for blot at acceptere dem som sandheder.

Dette er, hvad jeg selv konkluderede, inden jeg søgte indsigt i disse mekanismer, og min bog og foredrag handler om rejsen, som jeg kalder rejsen fra Håbløshedsgade til Mulighedsvej. Det er hvad jeg i dag underviser mennesker i at opdage. Det er hvad jeg via mindfulness og meditation deler med grupper og individer. Det er blevet min nye mission.

Deres samtaler understregede sammenhængen mellem alle ting og vigtigheden af at nedbryde de barrierer, der adskiller os, både som individer og som samfund. De opfordrede mennesker til at bevæge sig ud over deres fordomme og forudindtagethed og til at indgå i ærlig, åbensindet dialog med andre for at opbygge en mere harmonisk og indbyrdes forbundet verden.

Jeg kan kun anbefale alle, der er på en rejse til selvopdagelse at studere og lytte til disse samtaler, og generelt at studere de herrers individuelle arbejde.

Overordnet set giver samtalerne mellem dem værdifuld indsigt i den menneskelige oplevelse og tankens kraft, og kan tjene som en inspirationskilde til at uddybe forståelsen af dig selv og verden omkring dig.

Her er et link til en af deres samtaler