Hvor er lykken?

6. januar 2018

Hvor er lykken?
De fleste mennesker har vel alle det tilfælles at ønske sig lykke og glæde i livet. Men hvor finder vi den? Og hvad er lykke? Hvad der er lykke for mig kan være ubetydelig for dig. Mange forsøger at finde lykken i den store bil, det lækre hus, det højtprofilerede job – ja endda i partneren. Denne søgen er næsten altid ubevidst, og ender som regel i tomhed. Sandheden er, at lykken er noget vi skal finde inde i os og ikke ude omkring os. Den udvendige lykke er hul og tom, hvor den indre lykke er mødet med vores rene og lysende essens. Den finder vi gennem en stærk tilstedeværende bevidsthed.

Hvor er lykke?

Det er umuligt at leve et helt liv uden modstand, sorg, stress eller kriser, og når vi rammes af disse tragedier, kan det lamme os og slå os til tælling. Det kan føles som om livet har mast én op i et hjørne uden at efterlade et valg eller en udvej. Men vi har altid et valg, for noget vi altid kan vælge, er måden vi ser og opfatter verden på. Den optik vi vælger at putte foran øjnene.

Opskriften på lykke er derfor vores egen mission, vores eget frie valg. Men det kræver mod og vilje at vælge lykken, hvis du ikke allerede har fundet den, for når vi for alvor kigger ind, kan synet være skræmmende og tanken om at miste sit bekendte gamle “jeg”, kan være så overvældende og frygtsom, at vi ofte vælger den velkendte frygt fremfor at tage chancen med det ukendte og nye. Jeg siger: tag chancen og løb med det nye og ubekendte. Det gør livet så meget mere interessant og spændende. Jeg har valgt at se min verden på en ny måde – nemlig som en legeplads for mig at udforske. Slip frygten og kontrollen, få kontakt med dig selv – dit dybeste stille indre. Hvad jeg fandt derinde var freden, kærligheden, glæden og…. lykken. Ha’ en skøn weekend.

Scroll to Top

Få besked når der er nyt

Oplys dit navn og email og hold dig opdateret når der sker nyt på bloggen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.