Jeg bliver ofte kontaktet af mennesker, der oplever en følelse af indre uro, tristhed og manglende glæde i det de gør.
… mangel på formål.
De siger, “Jeg er bare ikke rigtig glad, selvom jeg burde være det – hvordan har du fundet fred med din livssituation (blindhed), og kan jeg gøre det samme med min livssituation?”.
Hvorfor føler så mange tomhed og mistrivsel?
En af årsagerne til den stigende mistrivsel er vores moderne samfunds og kulturs fokus på alt det vi har, det vi kunne have haft, burde have, alt det vi skal, og alt det vi hele tiden GØR.
Hele tiden SKAL vi noget! Sjældent ER vi bare.
Og i alt det vi SKAL, bliver vi opslugt af vores bekymringer, frygt og tankemønstre om det vi skal. Ofte negative tankemønstre.
Når vi bekymrer, tænker og er i vores hoveder hele tiden, så er det svært at være til stede i øjeblikket, og det er et problem, for det eneste der virkelig eksisterer, er det nuværende øjeblik.
Så glæde kan kun opleves NU, men vi er sjældent her NU.
Jeg ved (tro mig) at for det travle sind, kan dette virke som sort snak og umuligt at forstå.
For sindets opgave i vores moderne tid synes at være, konstant at GRUBLE og TÆNKE på hvordan det kan løse sine problemer i fremtiden.
Altid i TID. Aldrig NU.
Så at fokusere på NU er meningsløst for sindet, “Hvordan skal det kunne løse mit problem i morgen?”
Men intet er nogensinde sket i morgen. Ting kan kun ske NU. Så hvis vi altid er i TID og i vores tanker og følelser, så overser vi selve livet, og vi skaber et stort, tomt indre gab mellem livet og vores tanker og forestilling om det.
Så… dét er manges problem. At være opslugt af fremtiden eller fortiden.
Selvom det er en floskel og kliche, (men det gør det ikke mindre rigtigt), så må vi lære at opdage, at NU er det eneste der virkelig eksisterer, og vi må lære at acceptere, at NU er som NU er, og lade være med at gøre NU til vores fjende.
Og når vi kan acceptere NU, som det er, så kan vi skifte perspektiv på det næste NU. Skabe det.
Hvordan?
Det er hvad jeg beskæftiger mig med at vise mennesker gennem www.IndreROiYdreKaos.dk og i ‘6 skridt til Mulighedsvej’, som er min næste lydbog.
Jeg håber, at den finder sit publikum, og at dens publikum finder den.