Sidder i disse dage alene i sommerhuset i Fjand, og skriver og nyder stilheden. Så her kommer endnu en lille tankerække fra mit foredrag “Dømt blind – hva’ så”.
“Det er ikke mit syn der afgør, om jeg kan få et godt liv. Det er ikke mit syn der afgør, om jeg har fortjent Mette’s kærlighed eller mine drenges respekt. Det er ikke mit syn der bestemmer, om jeg fremover kan gøre mig relevant her i verden. Nej – det er mit syn på det hele, der afgør det!
Den måde jeg beslutter mig for at tackle min situation på. Den måde jeg beslutter mig for at tage ansvar for mit eget liv på, og den måde jeg beslutter mig for at være relevant her i det fantastiske liv, som jeg har fået.
Det er min egen opgave at tage ansvar for mit liv, og det er mig selv, der bestemmer over hvad jeg tænker om det og om mig selv. Jeg skal stoppe med at tænke, at jeg er begrænset. Jeg er kun så begrænset, som jeg tænker jeg er”.