Uddrag fra mit foredrag: Dømt blind – hva’ så

“Det er ikke mit handicap eller synstab der begrænser mig, det er FRYGT. Ikke sådan frygt for ting og mennesker, men frygt for at fejle, frygt for at blive afsløret som begrænset, frygt for ikke at være god nok, frygt for at miste min identitet, frygt for at miste dem jeg elsker. Og en stærk tro på, at min fremtid vil blive mørk og dyster.

Frygten for den imaginære frygt, som oftest kun eksisterer oppe i hovedet, bremser mig hver gang jeg forsøger at gøre noget ved den. Og det er hele tiden en frygt, som jeg selv skaber. I virkeligheden er det ret tåbeligt. Vi får en tanke, og så bliver vi bekymrede over tanken. Vi bliver ligefrem bange for den, og så virker det som om vi glemmer, at det er os selv, der lige har skabt frygten i vores hoved, og vi bliver pisse bange… Det er skørt 🙂. Lad os lige grine af det et øjeblik. Det svarer til, at vi maler et skrækindjagende maleri og hænger det op på væggen, og når vi så lidt efter kigger på det, er vi ved at dø af skræk over synet af det. Det er faktisk lidt komisk! Det er hvad mange mennesker gør hver dag – især mig. Vi skaber tanker der skræmmer os, og så glemmer vi, at det er os selv, der har skabt dem.

STOP TÆNKERIET, BEGYND AT GØR!
Det er på tide at udfordre frygten og angsten. Det er på tide at stoppe med at tænke, og starte med at gøre! Hvis jeg vil lære mig selv at tænke anderledes, må jeg skabe oplevelser, der giver mig mulighed for at FØLE mig anderledes. Jeg er nødt til at vise mig selv, at jeg kan skabe mit liv, og at jeg har evnen til at sætte retningen for det. Med mit fokus og min intention. Jeg gør det nu. Lige nu”.

(Uddrag fra mit foredrag: Dømt blind – hva’ så)